Det var på mange måder en stor mundfuld for vores nyoprykkede Serie 4-hold, da modstanderen i sæsonens første kamp var SIF. Topholdet havde maksimumpoint efter de første to kampe, og oveni skulle kampen spilles på SIF’s bane 1 – kunstgræsset, som til gengæld er et underlag, der passer rigtig godt til vores meget unge spillere.

Truppen var sammensat af en blanding af reserver fra Jyllandsserieholdet og tre U19-spillere. De tre unge spillere fik alle fuld spilletid og dermed 90 minutters uvurderlig kamptræning på seniorniveau og til de 8 andre var der også 90 gode minutter til at komme i kampform – der er forskel på træning og kamp.

Vi håber, at logistikken fremover gør det muligt at stille med en komplet trup, for potentialet er bestemt til stede.

Det var dog ikke en trup, hvor alle kendte hinanden. Flere af drengene træner ikke sammen til daglig, og enkelte kendte ikke engang hinandens navne. Men efter en seriøs opvarmning var alle klar til at give den alt, hvad de havde for det hvide og blå.

Vi skulle lige finde hinanden

Kampens indledning bar naturligt præg af, at vi skulle finde hinanden – både på banen og i de forskellige kæder. Det blev vi desværre straffet for et par gange.

Vi blev fanget i nogle offside-situationer, og her må vi nok erkende, at den går ikke i Serie 4 uden linjedommere! 😉

Samtidig var vores mindset måske lige lovlig offensivt. Vi stod for højt på banen, og dermed opstod der for store afstande mellem kæderne. SIF fik mulighed for at blive retvendte mellem vores forsvar og midtbane, og på det her niveau bliver den slags fejl straffet.

Men noget af det mest positive var, at drengene selv tog stort ejerskab for kampens udvikling. Der blev diskuteret løs på banen, og spillerne foreslog selv et systemskifte fra 4-4-2 til 4-3-3.

Den aldrende træner – skribenten – kunne ikke helt se, hvordan det pludselig skulle give os flere midtbanespillere, men vi gik med forslaget. Og det skulle vise sig at være en beslutning, der gav os bedre balance og mere momentum.

Vi troede på comebacket

Som kampen skred frem, skete der det, vi ved sker i fodbold: Batterierne begynder at blive flade hos modstanderen.

Hvis man samtidig selv holder tempoet oppe og arbejdsviljen høj, så kommer momentum.

Derfor var det også fuldt fortjent, da reduceringen til 1-3 kom i starten af anden halvleg. Pludselig sad man med fornemmelsen af, at et comeback bestemt var muligt.

Men fodbold er også et spil, hvor man nogle gange kommer til at tænke tingene lidt for meget. Om vi spiller 4-4-2 eller 4-3-3, er egentlig ikke det vigtigste.

Afleveringen skal ligge der.

Skuddet skal ramme.

Presset skal sættes.

Og de små ting skal lykkes.

Desværre indkasserede vi et par mål i slutfasen, igen efter små fejl, som også på Serie 4-niveau bliver straffet.

Serie 4 er ikke så nemt, som man tror

Der er sikkert mange, der rynker lidt på næsen over Serie 4.

Man tænker måske, at her må man da med lethed kunne afdrible tre, fire eller fem spillere og krølle bolden op i krogen. Eller slå en bold i dybden, og så er der mål.

Men sådan er det altså ikke.

Fodbold er et spil, hvor de kloge narrer de mindre kloge.

Og i dag blev vi klogere.

Det er faktisk noget af det, vi tager allermest med fra kampen. Vi har en meget ung gruppe, mange nye relationer og masser af ting, der skal læres. Men samtidig har vi en flok drenge, der vil det her, som tager ansvar, som tør diskutere løsninger – og som arbejder for hinanden.

Det glæder jeg mig helt sindssygt til at arbejde videre med.

For succeserne kommer.

Hvis vi vil det.

Hvis vi arbejder for det.

Og hvis vi arbejder stenhårdt for det!

Næste mulighed for de første tre point kommer allerede søndag, hvor vi spiller på hjemmebane mod Resenbro.

Og mon ikke de hvide og blå er klar til at tage endnu et skridt fremad? 💙🤍