Søndag gik det for alvor løs for Silkeborg KFUM’s U19-drenge, da holdet spillede sæsonens første turneringskamp på udebane mod SIK Viborg. Og hvis man kan vinde 2-2, så gjorde vi det i Viborg!
Fra kampens start satte KFUM-drengene sig på spillet. Vi havde bolden, skabte chancerne og tilbragte størstedelen af første halvleg på Viborgs banehalvdel. 8-1 i hjørnespark fortæller meget godt historien om kampens første 45 minutter. Men én ting manglede: Målet.
En velspillende Viborg-målmand stod i vejen flere gange, og trods en række store muligheder måtte vi gå til pause ved stillingen 0-0. Banen gjorde heller ikke ligefrem betingelserne lettere. Efter en periode med meget lidt regn var den knaldhård og vanskelig at spille på – men selvfølgelig ens for begge hold. Kort efter pausen kom så kampens første kolde dukkert. Viborg slap igennem i deres højre side og fik sendt et indlæg ind foran mål. Vi var tæt på at få clearet, men i stedet fik bolden en uheldig retning og sejlede op i det ene målhjørne. Desværre i vores eget net. 1-0 til Viborg.
Målet gav hjemmeholdet blod på tanden, og i de følgende ti minutter fik de deres bedste periode i kampen. Endnu en situation, hvor vi ikke fik en tilfældig bold clearet, blev straffet – og pludselig stod der 2-0 til Viborg. Det var svært at få til at hænge sammen med kampbilledet og antallet af chancer.
Men så viste drengene, hvad der allerede er ved at blive bygget op på det her U19-hold. Der blev ikke hængt med hovederne – tværtimod. Spillerne vidste, at der skulle ekstra fight og endnu mere energi til, hvis vi skulle have point med hjem til Silkeborg. Og så blev der ellers skruet op. Viborg kom under et voldsomt pres. Igen stod hjemmeholdets målmand i vejen. Og når vi endelig fik passeret ham, stod der såmænd en forsvarsspiller på stregen og reddede. Men drengene fortsatte. Efter 72 minutter kom den forløsende scoring endelig. På et frispark kom August Nørby højest og headede bolden på stolpen. Alexander Fiil var vågen på returen og kunne sende bolden i det tomme mål. 2-1!
Nu var der for alvor tro på det. KFUM fortsatte presset, og med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid fik vi igen frispark midt på Viborgs banehalvdel. Jacob Hansen sendte en præcis bold i dybden til Alexander Fiil, der resolut afsluttede fladt uden for Viborg-målmandens rækkevidde. 2-2!
Og nej – drengene var ikke færdige. Selvom vi på det tidspunkt godt kunne have været tilfredse med ét point på en dag, hvor bolden bare ikke ville ind, fortsatte holdet jagten på alle tre point. Sejrsmålet kom desværre ikke. Dermed sluttede sæsonpremieren 2-2. På papiret ét point. Men følelsen efter kampen var næsten en anden. For på en dag, hvor marginalerne ikke var med os, hvor vi kom bagud 2-0 trods stor dominans, og hvor Viborgs målmand havde en rigtig god dag, viste drengene at de står sammen og kæmper.
Det var fedt at se, hvordan kollektivet allerede står sammen, når kampen bliver svær. Vi havde chancerne til at vinde. Vi havde spillet til at vinde. Men når man står 0-2 og nægter at give op, så må man også glæde sig over det point, man kæmper sig tilbage og tager med hjem. Og mon ikke de i Viborg efter søndagens kamp vil skrive under på den gamle fodboldkliché: 2-0 er den farligste føring.
Vi havde fortjent alle tre point. Men denne gang måtte vi nøjes med at… VINDE 2-2!
Stærkt kæmpet, drenge – vi er i gang!

Skriv et svar