Sidst på sommeren fik vi i Silkeborg KFUM en fantastisk henvendelse – nemlig at SIF ønskede at spille en sommerkamp mod vores 1.hold.

Så grillen var knap nok blevet kold efter vores sidste arrangement: Krigsveteranlandsholdets kamp mod DBU’s Old Boys Landshold, inden dørene igen blev slået op til endnu en fodboldfest.

Som altid er der mange hænder der skal bruges, for at tingene kan blive til noget – så bestyrrelsen, vores egne Veteraner og vores U13 Piger gave en stor hånd med, så arrangementet kunne blive til noget.

Der skulle samles havepavillioner, der skulle laves salgsboder, der skulle grilles pølser, der skulle være boldpiger, der skulle dømmes en fodboldkamp – tusind tak til alle der bidrog!

Tak fordi man ikke altid skal spørge om hjælp eller stille en opgave – når KFUM er værter for sådan et arrangement, så er der altid noget man kan hjælpe med – stort som småt!

SIF stillede med et meget stærkt hold – og fra starten af kampen var det tydeligt, hvor stor forskel der er på håb/drømme og så spillere, der har nået den absolutte top i dansk fodbold.

Vores drenge gjorde deres bedste, men de første 15 minutter var speederen i bund – resulterende i 0-5 til SIF til stor glæde for de ca. 300 fremmødte tilskuere.

Så ville dommeren også lege med og pegede 2 gange på pletten – rygtet gik på at Nicolai Larsen skulle skiftes ind og eksekvere, men Kent Nielsen rystede afvisende på hovedet, da der blev spurgt om en evt. ind/udskiftning.

2. halvleg blev der foretaget et generationsskifte hos SIF – især var det en stor fornøjelse af se tidligere KFUM’er Kristian Bloch vise smagsprøver på hvorfor han regnes som én af de største talenter herhjemme.

Kampen blev en mere lige affære – SIF tog simpelthen foden af speederen og derfor endte 2.halvleg 1-1 – et flot kontraangreb medførte en flot hovedstødsscoring til KFUM.

Kampen endte 1-8 til SIF. Tak for kampen 🤝

Kampfakta:

3’ 0-1 – Oliver Ross

8’ 0-2 – Sofus Berger

10’ 0-3 – Malthe-Emil Hansen

13’ 0-4 – Oliver Ross

16’ 0-5 – Julius Lorents

33’ 0-6 – Oliver Ross, straffespark

45’ 0-7 – Villads Westh, straffespark

48’ 0-8 – William Kirk

77’ 1-8 – Seojin Lee

📸 Dennis Loft

Yderligere billeder: https://silkeborgkfum.dk/?page_id=665

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *