Vi begyndte foråret helt nede fra bunden af bakken. Og det er stadig op ad bakke og op ad bakke for at kunne blive i Danmarksserien. Men som træner Christopher sagde i denne uge, så er det faktisk bare gået opad fra første kamp. Lige bortset fra sidste weekends kamp, hvor vi tabte til Aalborg Freja på en svær bane og med lidt mindre vellykket fodboldspil. Så vi håber, at det blot var et enligt dyk, så vi kan fortsætte med at spille det flotte og effektive fodbold, som vi har set, at vi kan i flere kampe. Vi tvivler ikke længere på, om vi har niveauet. Spørgsmålet er bare, om vi formår at spille op til det.
Fuglebakken spillede en tæt kamp mod ØB i sidste weekend. Og selvom ØB slog os i vores første kamp, så var de på ingen måde imponerende. Det ligner mest af alt en pulje, hvor alle kan slå alle. Fuglebakken har 24 point, vi har 15, så det er vigtige point, der spilles om. Som Cheftræner Dahl har sagt det, så er hver kamp en slags finale for os for at kunne blive i DS. Kom og se 😉
Det er i dag lørdag klokken 14.00 på græsbanerne tæt ved KFUM’s klubhus.
LJ

Skriv et svar