Traditionen tro er det dagen hvor spillerne spiller årets kamp; børnene mod forældrene (mere om det senere…)

Efter kampen var der pokaler og klapsalver i klubhuset!

Klapsalverne var til spillerne som har haft en fantastisk sæson, til trænerne (tak for den fine gave) og til vores venner fra U13/U14 som havde lavet mad til os

Vi spiller indendørs bold hver anden torsdag, der skal nok komme tid og sted senere.

Men tilbage til kampen… Den var god

Vi er så heldige at 1/3 af trænerteamet på U11/U12 er journalist.

Vi er flere der hvert år glæder os til et kampreferat fra Mads – og her kommer det:

Man kan ikke lære gamle hunde nye tricks… heldigvis er den nye flotte mandlige træner den klart yngste i trænerteamet, så det gælder selvfølgelig ikke ham… og dog… For når man har været aktiv spiller på forældreholdet så mange gange, så kan en træner-titel ikke få ham til at droppe loyaliteten til forældrene – især ikke når det gælder årets kamp. Kampen hvor legender fødes og myter bliver til. Desværre blev årets forældrekamp blot endnu et kapitel af mange i romanen om Silkeborgs største hjemmebanedommer… Men lad os tage det fra start af. Forældreholdet viste tidligt i kampen, at fodtøjet kunne være valgt bedre til den noget så glatte bane, men alligevel var det forældrene, som efter flere optræk kom foran 1-0 på et mål hvor altid målfarlige Steffen var stukket i dybden og modtog bolden på bagerste stolpe, hvor han let og elegant kunne placere den inderst ved stolpen. Håbet var tændt, måske var det i år for forældrene. Pigerne begyndte dog at bide fra sig og kom frem til flere muligheder, men Mikkel var mere sikker end Novo Nordisks medarbejders jobsikkerhed nede mellem stolperne – intet slap forbi. Forældrene udnyttede den bundsolide sidste skanse til at slå flere kontraer, hvilket blandt andet resulterede i en kæmpe chance, hvor Jacob uden tvivl allerede så morgendagens avisforside for sig, da han helflugtede bolden med fuld kraft… forbi mål Men så var det jo godt at forældrenes Haaland (måske undertegnede) i ægte boksangriber-stil kunne udnytte det næste indlæg fra højresiden og give forældrene en stensikker 2-0 føring. På dette tidspunkt havde dommeren allerede overset flere hjørnespark, men forældrene brokkede sig kun minimalt – fejldommene var jo ligegyldige for den sikre kurs mod sejren. Dog ændrede ALT sig efter pausen… forældrene skulle pludselig danne makkerpar undervejs, og tre forældre fik endda kollektivt gult kort, som resulterede i, at de ikke måtte komme tilbage på egen banehalvdel – fodboldjuristerne er allerede ved at undersøge samtlige paragraffer, så forældrene forhåbentlig kan nedlægge protest over dagens resultat… For skæbnen ville, at Mads desværre sendte bolden i eget mål… 2-1… eller nå nej, 2-2 var stillingen lige pludselig endnu en dom hvor paragrafferne skal kigges igennem! 3-2 blev det også til for pigerne, da en kollektiv klump af tøser, eller måske faktisk en tå fra Gresa, formåede at få bolden sendt over stregen… måske… undertegnede kunne faktisk ikke se andet end at bolden pludselig lå bag målet… nogen vil sige, at der var hul i nettet… andre vil mene at dommeren igen havde en sjov dom Men forældrene lagde sig ikke ned! De kæmpede videre og lavede endnu flere omstillinger, og kort før tid kom udligningen! En smuk bold i dybden til Steffen endnu gang resulterede i årets mål, hvor Steffen med en blødere bold end en bomuldhunds pels lobbede kuglen over målmanden og over mod fjerneste stolpe. Og så indtraf katastrofen… og man er jo tom for ord… dommeren havde på en eller anden sindssyg måde set en offside… selv Louvre har ikke oplevet så stort et røveri! Stillingen var stadig 3-2… og kort efter blev der fløjtet af… Dommeren havde endnu en gang stjålet alle overskrifter! Og pigerne hoverede mod de skuffede forældre… man kunne godt mærke, at den disciplinære tredjedel af dommerteamet ikke udgjorde en officiel del af teamet på dagen… sikke dårlig stil af pigerne! Men forældrene vender som altid tilbage næste år! Med større optimisme end selv en naiv AGF-fan kan præstere! “Næste år er vores år!”