Silkeborg KFUM råder over en kæmpe trup – nemlig er hele 32 spillere i bruttotruppen….der er mange traditioner på dette hold – én af dem er, at er man først ude af kamptruppen, så er det ikke så nemt at komme ind i varmen igen!

Og dette til trods for, at flere af spillerne i start 14’eren ikke nødvendigvis berettiger til genvalg – så er det desværre op til den enkelte, at sætte sig på holdkortet – uden at have fokus på holdet, men mest én selv;0) I andre klubber er mottoet – ingen over holdet, her synes det omvendt!

Forud for sidste runde, førte Silkeborg KFUM med 2 point, foran netop modstanderne fra Sjørslev – og meget symptomatisk for de foregående sæsoner, så var det individuelle fejl, der kom til at koste oprykningen og sejren, da Sjørslev trak det længste strå med 2-1 i en meget tæt affære…meeeeen drengene fra Silkeborg KFUM befinder sig godt i B-rækken, hvor mange af kampene er meget meget tætte, og hvor største difference har været 3 mål!

Næste og vigtigste punkt i kalenderen, er årets julefrokost 12/12, hvorefter den står på en fortjent julepause – hvor løbeskoene igen findes frem, pudses og stilles væk igen.

Stort tillykke med det flotte resultat igen i år – en 2.plads i +30 rækken er mere end godkendt!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *