Silkeborg KFUM’s bedste kvindehold afsluttede igår forårets turnering, ved på udebane at spille mod gruppens bundhold Tulstrup, der kun kunne glæde sig over en skrivebordssejr i de første 9 kampe.

Som tidligere nævnt, så har Silkeborg KFUM sat 5 point til i turneringen – og dette faldt i de første 2 runder – siden har det stået på lutter sejre, og lutter overbevisende sejre.

Og selvom regnen silede ned denne tirsdag aften i Tulstrup, så ændrede intet sig…

End ikke 9 spillere mod KFUM’s 7, gjorde den store forskel – og derfor var det fuldt fortjent, at der stod 9-1 på måltavlen ved slutfløjtet.

10 kampe er spillet – mange nye er kommet til – og gledet ind på holdet både socialt og spillemæssigt.

8 sejre – 1 uafgjort – 1 nederlag – målscore på 54-13

Efter sommerferien står den på kampe i A-rækken – og det glæder vi os til!

Og hvis du kender nogen, der har lyst til at spille fodbold (igen), så har vi plads til mange flere!

På billedet nedenfor har vi kampens spiller:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *