Efter dameseniors fine debut med træningskamp i sidste uge mod Resenbro, var det nu tid til turneringsstart – som der blev sagt (og grint over) i bilen på vej til Sorring ”nu er det ikke for sjov længere!”.
Det er selvfølgelig stadig mest for sjov – meeeen holdet var stadig klar til at spille og tage point hjem.
Sorring-holdet har tidligere mødt KFUM til en indendørs turnering – der var en lige kamp, så det var svært at spå om resultatet.
KFUM lagde ud med de første scoringer, og så fulgte Sorring efter. Der stod 2-2 ved pausen.
Holdets træner – Jens Maae – havde også debut, og han fik justeret lidt i pausen, mens han lærte navnene at kende på sine spillere.
Kampen fortsatte med at være nogenlunde lige, og endte da også 4-4.
Damesenior er i gang, og vi fik point hjem!
Næste tirsdag står den på hjemmekamp mod Herning KFUM!

Skriv et svar