Onsdag den 9. oktober spillede pigerne sæsonens vigtigste kamp – nemlig kampen hvor forældrene endelig får lov til at spille mod børnene, og hvilket brag Efter en seriøs opvarmning for børnene (forældrene prøvede forgæves med lidt løb og opstilling) gik det løs!
Vi har efterhånden over 30 spillere (yes!), så vi delte os i et hold per årgang og snuppede tre baner
U10-pigerne var eventyrlystne og have deres debut på 8-mandsbanen. Det var garanti for at vise deres overlegenhed på kondien og farten, forældrene kunne simpelthen ikke følge med
U8-pigerne kørte den sædvanlige stil, som også indbragte dem pokalen til Dolberg Cup. Nemlig – angrib, angrib, angrib – og gerne flere om én modspiller. Forældrene fik ikke en chance
U9-pigerne udnyttede deres overtal og byggede en mur i forsvaret. Et par hurtigere kontraer og BUM! Forældrene kom til ok chancer med kunne intet stille op Forældreholdene havde lidt større nederlag, hvis ikke det havde været for repræsentanterne for Dame Seniorholdet fra KFUM (reklame), der lige reddede et par ellers sikre mål
Efter kampene var der fællesbillede – og så en overraskelse i klubhuset. Spillerne fik nemlig deres helt egne pokaler med sig hjem, med piger på Som noget nyt var der også spisning i klubhuset.
Verdens mest fantastiske Margrethe (træner og bestyrelsesmedlem) havde nemlig, sammen med U11/U12-pigerne, søn og venner, lavet aftensmad til både spillere, forældre, søskende og trænere. Så 60 personer fyldte KFUMs klubhus til en omgang pasta med kødsovs.
En fantastisk afslutning på en dejlig sæson
Vi håber, at alle spillerne kommer igen til næste år.
Vi vil gerne holde kontakten ved lige, så vi spiller indendørs fodbold på udvalgte dage – og så finder vi os nok et lille stævne
Trænerteamet siger tak for den gode opbaknkng og kæmpe hjælp fra forældrene. Det betyder så meget for trænere, holdene og KFUM – tak
Husk at der altid er plads til flere på trænerholdet – trænerne synes, i al beskedenhed, at det er et awesome trænerteam der er omkring spillerne på U8, U9 og U10
Skriv et svar