KFUM Pigerne fra U8, U9 og U10 havde meldt sig klar til Dolberg Cup i Voel søndag den 22. september – og hvilken herlig dag ☀️

Spillerne var kampklare, vi havde nye trøjer på, der var pausetæppe og snacks – spillerne var bare 100% klar ⚽️

Vi havde hele tre hold med og det var fedt at være afsted sammen. Både fordi det er hyggeligt (vi træner jo også sammen), men også fordi holdene så kunne hjælpe hinanden – god holdstil 💪🏼

Der var fuld fart frem i alle kampene. Spillerne bliver bedre og bedre til at bruge hele banen, og de giver aldrig op! Der blev scoret mange flotte mål, og endda et på straffespark💥

Det var sjovt at spille mod nogle andre hold end de sædvanlige fra vores pulje. Vi havde det sjovt og hyggeligt (og varmt), og vi var nogenlunde lige med de andre hold. Alle hold vandt mindst én kamp 🏅

U8 havde deres allerførste stævne som eget hold. Vi ved alle sammen, at det vigtigste er at have det sjovt sammen – når det nu er første gang til stævne, så er det måske ekstra fedt at få en pokal med hjem til klubben 😉

Igen en fantastisk opbakning fra forældrene – tak for det! Det betyder meget for fælleskabet, at forældrene er med. Og tak til kagebagerne 😍 Som I kan se, har vi lavet en lille film fra dagen.

Vi håber, at vi med filmen kan vise alt det fodbold kan 👏🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *