Fodbold er verdens bedste sport – og Silkeborg KFUM er verdens bedste klub.

Det fik vi endnu engang bevis på denne tirsdag aften i Resenbro, hvor klubbens U11 Piger skulle forsøge at vende den resultatmæssige dårlige stime mod en af rækkens tophold.

Fokuspunkterne var i første halvleg at løbe fri for hinanden og kalde på bolden.

Men da vi nåede pausen var pigernes selvevaluering tydelig, da træneren spurgte hvordan det var gået med fokuspunkterne; “dårligt!!!!”.

Resenbro var nemlig bedre end os på mange parametre – de LØB flere meter, VILLE have bolden og var dygtige til at dække op, hvorfor vi var enige om, at hvis vi skulle lykkes med fokuspunkterne i 2.halvleg, så skulle der løbes noget mere – der skulle takles noget mere/hårdere og i det hele taget skulle vi KÆMPE mere.

Og når disse piger sætter sig noget for, så er det sådan det bliver – for det var et fuldstændigt forandret hold der gik på banen i 2.halvleg…..så nede 0-4, så vendte kampen stille og roligt.

Pigerne er altid positive overfor hinanden – uanset om der går mål ind hos os, eller en aflevering ryger ud over stregerne, så er råbene “kom igen!!!”

Men pigerne er ekstra positive overfor hinanden, når de fejrer hinanden – de krammer, hopper, jubler og synger.

Og i aften var der SÅ meget at fejre…..de var helt nede i sækken, men op sprang de igen og kampen endte helt fortjent 4-4!

GODT GÅET PIGER!!! VI JUBLER VIDERE IMORGEN TIL TRÆNING!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *