KFUM’s U10 hold var d. 9/5 igen i kamp – denne gang hos Mariehøj Kammeraterne, hvor kampe mod Mariehøj og Vinderslev skulle spilles.

Forud for denne tirsdag, havde pigerne spillet 2 kampe på hjemmebane, dog uden helt at have knækket koden til, at få den runde bold hamret i mål. Spilleglæden og lysten til at udvikle sig med fodboldspillet, stråler dog ud af disse piger, så trænerduoen var ikke i tvivl om, at sejren nok skulle komme idag. Men på et hold, hvor vi også har en sang til når vi har tabt, så betyder sejre mindre – men fællesskabet mest!

“Hvem er det der kæmped’ bedst? Det var dem der li’ fik tæsk – åhhhhhh KFUM”

Og kampråbet fik vi brug for i den første kamp, som blev tabt 0-2, men hvor spillet og fighten blev bedre og bedre.

For hvert taktiske møde der blev afholdt i løbet af de 2 kampe, så gik pigerne ud og øvede præcist det vi havde aftalt – så slutteligt blev angriberne lidt mere “dovne” og blev i angrebet, hjørnesparksplaceringer blev udført til punkt og prikke, afleveringerne og løbene for hinanden blev bedre og bedre. Og tacklingerne? Nej de har altid været mega gode og målmandspræstationerne har altid været i top, uanset hvem der har målmandshandskerne på!

Og ja, når 2+2 så giver 4, ja så scorede vi 4 mål i kampen mod Vinderslev og lukkede kun 2 ind – 4-2 sejr – endda et mål på hjørne!

Tak til de fremmødte tilskuere, tak til Margrethe for billederne – og tak til jer piger, for altid at være gode ved hinanden og elske fodbolden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *