Mandag d. 8/5 tog U13 Drengene hul på 2. del af gruppespillet i Liga 5.

Hjemme tog de imod Mariehøj Kammeraterne – og de mange, mange fremmødte tilskuere, blev vidne til fantastisk flot spil i 1. halvleg.

Bagerste kæde fik ryddet op, så snart der var antræk til nogle farlige modangreb, midtbanen skabte et solidt fundament i angrebsspillet og kanterne med angriberen på toppen, afsluttede de mange flotte angreb på fornemmeste vis.

Fuld fortjent gik KFUM til pausen foran 4-0.

Til trods for udskiftninger blev der ikke ændret i forløbet på kampen, så forspringet blev øget til hele 7-0.

Så blev foden taget lidt af speederen og Mariehøj Kammeraterne kunne fortjent pynte til slutresultatet 7-3. Efter en dejlig sejrs-sang, blev sejren fejret med en is i det gode vejr.

Tak til de mange fremmødte, tak til Peter for de mange flotte billeder, tak til jer drenge for en flot præstation!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *