Søndag formiddag var KFUM drengene igen i kamp. Denne gang mod Brabrand. Det var top mod bund, men det var ikke til at se. Et velspillende Brabrandhold gav KFUM kamp til stregen i kampens start. Det blev 1-0 til KFUM på en veltimet omstilling. Simon scorede efter en flot aflevering i dybden og en smart afslutning. Brabrand kom dog hurtigt tilbage i kampen med et brag af et mål. Bolden blev banket op i hjørnet uden chance for Rasmus i målet. Efterhånden overtog KFUM kampen og det var meget fortjent, at Burhan tog sagen i egen hånd og gjorde det til 2-1 efter et par smarte træk. I 2. halvleg startede KFUM som lyn og torden. Simon scorede 2 gange og fuldendte et flot hattrick. Så burde kampen være lukket, men Brabrand ville det anderledes. Om det var på grund af den vikarierende træners håbløse udskiftninger eller om drengene bare troede den var hjemme er ikke til sige, men pludselig kom Brabrand tilbage i kampen. Først blev det 2-4 og 5 minutter før tid blev der reduceret til 3-4. Drengene holdt dog hovedet koldt og da dommeren fløjtede af kunne jublen bryde løs. Stærkt kæmpet af alle og en virkelig spændende afslutning.

Skriv et svar