U13 spillede d. 1. april deres første turneringskamp – og deres første gældende 11 mands kamp nogensinde.
21 spillere er i truppen – og 14 af dem stillede til kamp mod Mariehøj Kammeraterne på deres hjemmebane i Marienlund. Nervøsiteten/spændingen kunne mærkes helt ud til de medrejsende fans – og der skulle et selvmål til, for at få KFUM foran 0-1. Målet var med til at fjerne lidt indre pres og KFUM kunne gå til pausen foran 0-2. Nogle små justeringer blev lavet i pausen og så fandt de spilleglade KFUM’er for alvor taktstokken frem og bombarderede Mariehøj’s mål med det ene veletablerede angreb efter det andet. Da en meget dygtig og engageret dommer fløjtede kampen af, viste tavlen 0-7 (ikke en aprilsnar) og der kunne synges igennem på den flotte sang “HVEM VAR DET DE IK KU SLÅ – DET ER DEM I HVID OG BLÅ – ÅHHHH KFUM”. Med sejren ligger KFUM’s U13 hold sig solidt på førstepladsen inden endnu en udekamp mod Ans fløjtes igang d. 17/4. Målsætninger er klar – oprykning til liga 4 efter sommerferien!
Skriv et svar