Holdet er kommet godt fra land og vundet de to første kampe, efterfulgt af et tæt opgør mod Lemming hvor pointene blev ligeligt fordelt.
Holdet består pt af 19 mand, med tre spillende trænere inkluderet. Trænerteamet består af Cheftræner Anton Holch Leth, og Assistentrænere Mads Sonniksen og Tobias Nissen. I en alder af 19 år bærer de det store ansvar for klubbens førstehold.
Det nye trænerteam vil så vidt muligt, gennem sæsonen mm, prøve at tydeliggøre deres ambitioner for spillerne men også omgivelserne. “Først og fremmest er der det sportslige, hvor vi går benhårdt efter sejre. Det er vigtigt, at vi er kommet godt fra start, og vi stiler efter at vi forsat kan vinde kampe.” Derudover foregår der en hel del omkring holdet også. Holdet kender hinanden fra barnsben, trods nogle nye ansigter og venskaber. Dette mener trænerteamet også gavner holdet. “Det skal skinne igennem på mandskabet, at vi alle er venner, og at vi alle har respekt for hinanden, og mest af alt vil vinde kampene.”
De har hidtil haft fokus på at forbedre deres forhold ved blandt andet fællesspisning i klubbens cafeterie (tak Thorsø), fælles biograftur og en masse andet.
“Hvis man har en dårlig fodbolddag, så skal man stadig kunne have en god dag med vennerne” siger Anton Holch Leth, for at understrege, at resultater må ikke komme på bekostning af kammeratskabet.
Skriv et svar