DS startede oprykningsspillet med at vinde 2-1 over Odder. Sejren blev sikret på en flot første halvleg.

De hvide kom stærkt ud fra start, og vi satte os med det samme på kampen. En stor mulighed til Nikolaj Sauer blev blokeret – men Odder kunne ikke håndtere vores stærke start og efter 10 minutters spil endte et 1-2 spil mellem Mikkel Frandsen og Tobias Olesen i højre side for fødderne af Henrik Hykkelbjerg der tog et par træk og sendte den i mål. Et flot mål – og en en stærk åbning.

Kun fem minutter senere stod det 2-0. En Hykkelbjerg-hjørnespark blev fulgt så godt til dørs, at en Odder-spiller fik sendt bolden i eget net.

Og indtil det 30. spillede minut kunne det ha’ blevet både 3- og 4-0. Specielt topscorer Rasmus Lysdal havde et par gode muligheder, og kun en ekstrem stærk fodparade af Odder-keeperen holdt Lysdal fra at score sit 16. sæsonmål.

Men KFUM-spillet i første halvleg var godt og flydende. Der var fint spil mellem kæderne centralt hvor Brodersen, Eriksen og specielt Hykkelbjerg gjorde det godt.

I anden halvleg trak KFUM sig lidt for meget tilbage. Om det var Odders fortjeneste eller fordi vi blev for trætte eller forsigtige var svært at sige, men initiativet svingede over til Carsten Hemmingsens mandskab.
Kampen igennem havde vi godt fat i vor tidligere, og dygtige, anfører – Nicolai Johansen – men på en klassisk Johansen curl ind i feltet blev det alligevel farligt. Kort efter kanonerede Odder en bold mod krydset – men Tobias Olesen fik på mirakuløs vis headet bolden til hjørne. En fantastisk redning.

Bedst som man troede at Odder ikke rigtigt havde ‘chancerne i sig’ kom reduceringen. Johansen smed bolden langt i feltet modsat hvor den blev headet bagud til Mike Kruse, der sendte den resolut i kassen.
Herefter var der lidt halve Odder-muligheder, men det var faktisk KFUM der sluttede bedst af det sidste kvarter. Rasmus Lysdal vred sig fri til en 1-mod-1 med Odder-keeperen, men den højre opstander forhindrede Lys i at lukke kampen endegyldigt.

KFUM-forsvaret med Flinta og Sune Balle i midten og Tobias Olsen og Jonas Graversen på kanterne stod dog stærkt – og vi kunne fortjent sætte 3 point ind på kontoen.

Super start på slutspillet. På lørdag venter OKS ude på legendariske OKSON Park.

Silkeborg KFUM – Odder 2-1 (2-0)
1-0 Henrik Hykkelbjerg (10)
2-0 Selvmål (14)
2-1 Mike Kruse (73)

Silkeborg KFUM: Morten Bisgaard, Tobias Olesen, Sune Balle, Dennis Flinta, Jonas Graversen, Henrik Brodersen, Mikkel Eriksen (78, Peter Nemec), Henrik Hykkelbjerg, Mikkel Frandsen, Rasmus Lysdal, Nikolaj Sauer (74, Anes Travljanin)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *