Vort U19 Liga 1-mandskab fulgte op på den fine sejr ude mod Viborg FF med at vinde 3-1 over Holstebro FS hjemme på Søholt.

Et fint spillende KFUM-mandskab kom på sejrskurs allerede efter otte minutters spil men først efter en times spil får Johannes Blumensaat sat 2-0 målet i kassen, efter fint opspil fra Lukas Angin og William Knudsen. Til allersidst lukkede og slukkede Emil Rudnicki kampen, da han løb fra Holstebro-forsvaret og scorede til 3-0.

Selvom Tim Krogh havde et par gode redninger, så var det dog KFUM, der – udover målene – havde de bedste muligheder. Med lidt held og dygtighed havde William Knudsen scoret yderligere.

Holstebro fik reduceret til 3-1 på hvad der næsten var kampens sidste spark, men det ødelagde ikke billedet af en fin indsats. Bjørn Riishøjs tropper er allerede i aktion igen på onsdag, hvor Stensballe kommer på besøg. Samtidig med at DS spiller topkamp mod Lyseng i øvrigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *