Med gårsdagens beslutning om at hæve forsamlingsforbuddet i udendørs idræt fra 25 til 50 venter vi nu spændt på direktiverne fra DBU.

Fra på mandag er der – ifølge sundhedsrestriktionerne – muligt at afvikle turneringskampe i fodbold. Nu afventer vi derfor en melding fra DBU (for DS) og en melding fra DBU Jylland (for alle andre hold) om de praktiske forhold omkring turneringsstarten.

DBU Jylland har tidligere kommunikeret klart omkring turneringsstarten. Men ingen af de nævnte scenarier opererede med at forsamlingsforbuddet blev løftet allerede på mandag.

Derfor er det uvist om Serie 1 eksempelvis sæsondebuterer om en uge – i den oprindeligt først-fastsatte turneringskamp. Fredag den 26. marts hjemme mod Kolind/Perstrup. For U19 Liga 1 er allerede to kampe udsat – men den første turneringskamp kan også blive en hjemmekamp – nemlig lørdag den 27. marts mod Thisted FC.

Når det gælder DS, så kan et kickoff næste weekend betyde at vi starter ude mod FC Djursland – og at det så kun er VRI-kampen der skal re-scheduleres. Hvis det bliver tilfældet så starter vi foråret ud med fire udekampe i streg. Men ud af de sidste 7 kampe frem mod slutspillet, der vil vi så til gengæld have fem hjemmekampe på Jysk Park.

Spændende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *