Et af AGFs store midtbane-talenter, Nikolaj Sauer, skifter fra AGF til KFUM.

19-årige Nikolaj Sauer er blevet løst fra sin kontrakt i AGF, og er dermed klar til at hjælpe KFUM det sidste stykke mod målet om til 2. division.

Nikolaj er ikke uvant med at skulle spille i Silkeborg på Jysk Park. For i 2018-19, tørnede Sauer ud for SIFs U19 Liga. Dermed er det også en spiller som KFUMs cheftræner, Thomas Loft, kender rigtig godt. For Loft var som bekendt U19 Liga træner før han kom til KFUM.

Profilen som en ung dygtig spiller med den rigtige attitude passer godt ind.
“Vi er rigtig glade for at Nikolaj kan se sig selv i vores projekt, og den udviklingsplan vi har fremlagt for ham. Nikolaj har valgt at spille for os selvom han havde kontrakt frem til sommer i AGF“, lyder det fra en tilfreds Holger Kristiansen.

“Det er netop unge spillere som Nikolaj vi gerne vil have med i vort projekt. Nikolaj er en spiller som kommer rigtig godt rundt på banen og er virkelig god i sine presløb – og han passer derfor fint til den spillestil vi ønsker at praktisere“, fortsætter formanden for KFUMs Eliteudvalg.

Nikolaj Sauer in action i sin 9-mands trænings-gruppe. Til venstre Mikkel Frandsen og til højre Rasmus Lysdal.

Senere på dagen kan du her på siden se et interview med Nikolaj, og i morgen præsenterer vi endnu en ny ung spiller i KFUM-blusen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *