Simon Damgaards efterårs-sæson er nok slut. Med hævet ankel og klump-fod ligger anføreren for Serie 1-oprykkerne på langs.

Vi kunne alle se (og høre) at den var helt gal med Simon Tøffe Damgaard, da han i lørdags i første halvleg vrikkede om på anklen. Simon blev liggende – og liggende. Det ligner ikke Tøffe at dejse om uden grund, så vi var godt klar over at det ikke var godt.

Det blev formentlig ikke bedre af at Viborg Sygehus’ taxi/ambulance-transport ikke dukkede op – så Anton Leth måtte tage affære. To timer efter at skaden var sket.

Heldigvis viste røntgen-billedet ingen brud – og der er også stærke forhåbninger om at ledbåndene ikke er revet over – men ‘kun’ forstrakte.

Vi satser på at Simon er gående/humpende senere på ugen – men efterårssæsonen sluttede formentlig i lørdags. God bedring til Tøffe!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *