Jannik Videbæk er ny i KFUM-blusen – og han har allerede fået sin førsteholds-debut i 2-0 sejren i Sæby.
Jannik har været U19 liga spiller i SIF, men de to seneste år har han spillet for Tyler Juniors College-team Apache Athletics i forbindelse med studieophold i USA.
Når han de seneste år har været på sommerferie i Danmark har Jannik trænet med KFUM – så vi ved udmærket hvilken talentfuld spiller han er. Nu er Jannik hjemme i noget der minimum ligner et halvt år, hvilket betyder at han helt naturligt inkluderes fast i truppen.
Jannik er en spillende og dirigerende midterforsvarer, som vi forventer os meget af, og han er en fuldgod erstatning for Mathias Lindegaard, der i sidste uge valgte at fortsætte sin fodbold i Lyseng.
Jannik har fået trøje nummer 24. Se hele truppen her: https://silkeborgkfum.dk/?p=29883
Skriv et svar