KFUM vandt sidste træningskamp med 2-1 over 2. divisionsmandskabet VSK. Sejren grundlagt via en flot første halvleg.

Der var kun spillet et par minutter af kampen på Vejlby Stadion da Mikkel Frandsen flikkede en bold videre til Rasmus Lysdal der dog skød på tværs af målet. Men det var en fin KFUM-start, som snart skulle blive endnu bedre.

Efter 10 minutter blev Eriksen fældet et par meter uden for feltet. Henrik Brodersen sendte bolden udenom muren … og på stolpen. Straks efter måtte VSK-keeperen dog kapitulere. Et Eriksen-hjørne spark headede Mikkel Frandsen i nettet til 1-0. Midtvejs i halvlegen var Thomas Bejder meget tæt på at assistere Lysdal til endnu et KFUM-mål, men i stedet blev Bejder selv målscorer lidt senere.

Tobias Olesen gik fint med i højre side, og centrede ind foran mål. Her var Mikkel Eriksen meget tæt på at heade endnu et mål i kassen. Men bolden gik videre til Thomas Bejder, der flot scorede til 2-0.

Det burde ha’ blevet 3-0 efter en god halv times spil, da VSK begik et kæmpe straffespark mod Thomas Bejder. Meget uforståeligt var dommerens fløjte tavs.

VSK havde dårligt et skud på mål i første halvleg, og derfor var det også lidt ærgerligt at de fik et reducerings-mål. Henrik Hykkelbjerg forsøgte at dække bolden ud til målspark, men VSK-spilleren fik alligevel sendt bolden ind foran mål, hvor det var let for angriberen at sætte indersiden på – til 2-1.

Pause i ‘Gryden i Vejlby’.

Kampen efter pausen var mere lige, og måske var det en faktor at vi kun havde fire udskiftere i varmen, mens VSK nok havde det dobbelte. VSK havde et par gode perioder i løbet af 2. halvleg – specielt en kort periode på fem minutter, hvor de fik 4 hjørnespark, og en enkelt gang måtte vi redde på stregen.

I den anden ende fik en godt spillende Mikkel Frandsen en god mulighed for at lobbe bolden over en fremstormende målmand på skovtur. Men desværre blev lobbet alt for højt og skævt. Bortset fra Frandes mulighed havde Morten P vores bedste forsøg efter pausen. Hykkelbjerg gik til baglinjen og lavede et cut-back til Morten, som du fik sit skud blokeret.

Det sluttede uden flere mål – en god indsats og en god sejr i sidste test. Næste lørdag venter Sæby i første turneringskamp.

VSK Aarhus – Silkeborg KFUM 1-2 (1-2)
0-1 Mikkel Frandsen
0-2 Thomas Bejder
1-2 Skovbakken

Silkeborg KFUM: Morten Bisgaard, Tobias Olesen, Dennis Flinta (60. William Rex), Alexander Klein, Lasse Sørensen, Henrik Brodersen (60., Morten P), Mikkel Eriksen (75. Jonas Ipsen), Henrik Hykkelbjerg, MIkkel Frandsen, Rasmus Lysdal, Thomas Bejder (65. Stefan Stojilkovic)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *