DS fik atter præsteret fint, da Otterup blev besejret med 2-0 i sidste test-kamp.
Otterup går – ligesom KFUM – ind i playoff-kampene næste uge vel vidende at der skal 4 point til at rykke op. Otterup møder Svendborg-Oure om oprykning fra Pulje 3. Lørdag testede Otterup og KFUM så kampformen af inden de afgørende kampe.
Otterup er et fint boldspillende mandskab – og derfor blev det en fin testkamp, hvor vi dog var en tand skarpere.
Et mål af Nicolai Johansen i hver halvleg afgjorde sagen.
Første mål sparker vor anfører i kassen i to forsøg efter opspil fra Henrik Hykkelbjerg og Thomas Bejder, og det sidste sparker Nicolai i mål fra straffesparkspletten efter han selv var blevet fældet af Otterup-målmanden i det kriminelle felt. Noget den fynske dommer i øvrigt takserede til rødt kort.

2-0 til Pulje 4 over Pulje 3 blev i øvrigt også resultatet da Svendborg-Oure og Holstebro – de to førstepladser – krydsede klinger på neutral grund i Horsens. Vore modstandere på lørdag, Holstebro, vandt således også sin sidste test-kamp med 2-0 over en lignende jævnbyrdig modstander.
Nu venter en god uges træning – og så er vi klar til at møde Holstebro på Jysk Park. Vi vender tilbage omkring muligheder for billetter tidligt i næste uge.

Skriv et svar