Med den stærke tilgang af virkeligt dygtige unge spillere, som KFUM har oplevet de senere år, og med den fremtidige kommercielle satsning in mente, så bliver det fra ‘U21 truppen’ at vi skal finde vore boblere.

82% af vores 35-mand store trup er 23 år eller yngre, hvilket naturligvis betyder at Elite og trænerne har et kæmpe fokus på: Udvikling!

Det er klubbens helt store mulighed – men også vort ansvar – at tilbyde de unge spillere de bedst mulige vilkår for at udvikle sig videre. Både på – og uden for banen. Derfor vil vi i løbet af året sætte flere projekter i søen for at sikre dette. Det første vi gør er at ‘etablere U21’ som en enhed og et begreb i klubben.

“U21” er dog flere ting i KFUM-regi – blandt andet disse tre:

  • Alder. Om mandagen er ‘U21’ ren alder. Alle der er født i 1999 eller senere træner sammen, hvorefter de ældre – 1998 og ældre – træner for sig.
  • Turnering. I weekenden bliver det primært U21-spillere der skal spille i Serie 2. Som trænings-resultaterne har indikeret bør vi kunne kæmpe med om oprykning til Serie 1 – og senere også videre.
  • Specielle U21 kampe. I løbet af foråret vil vi arrangere 5-6 U21 kampe, hvor vore talenter bliver testet mod større klubbers talenter (første kamp mod Horsens’ U19 er arrangeret).

2019 viste at vi i KFUM var dygtige til at gøre unge spillere klar til senior-fodbold på 3.-4. højeste hylde i Danmark. I 2019 var der således DS-kampe/minutter til Jonas Ipsen, Magnus Poulsen, Alexander Klein, Holger Maaløe, Jesper Broberg, Simon Damgaard, Jonathan Gammelvind, Anton Leth og Anes Travljanin (alle spillere født i 1999 eller senere).

Og 2020 ser ud til at blive endnu vildere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *