Vi er meget glade for, at vi efter flere års forsøg, endelig kan præsentere Tobias Olesen og Morten Pedersen som nye i KFUM.

Tobias (1996) og Morten (1997) har nemlig mindst to ting til fælles: De er begge tidligere store SIF-talenter, som også har spillet sammen på U19 Liga-mandskabet for 4 år siden; Og så har de også begge – gennem de seneste sæsoner – stået på ønskesedlen hos KFUM. Så vi er ekstra glade over at det nu er lykkedes.

Tobias er en ekstrem powerful højre back med et knaldhårdt spark.
Efter tiden i SIF – tog han en sæson på Færøerne hos NSI Runavik. I sommeren 2017 kom han retur til Danmark, hvor han startede i Brabrand. Brabrand var lige rykket i NordicBet Ligaen – og her fik Tobias spilletid i landets næstbedste række. Efter at Brabrand atter rykkede i 2. division (sommeren 2018) har Tobias spillet de fleste kampe. Totalt har han spillet 55 kampe for Brabrand – hvor han har scoret 5 mål.

Udover Morten Pedersen – så har Tobias også været holdkammerat med Mikkel Frandsen, der i SIF – i mange reserveholdskampe enten delte de to backs imellem sig – eller begge huserede på højre back/højre kant.

Tobias Olesen

Tobias Olesen (23 år)
-2016 SIF U19 Liga
2016-2017 NSI Runavik
2017-2019 Brabrand, NordicBet Liga & 2. division

“Morten er et af de allerstørste talenter jeg har haft med at gøre”, har den legendariske talent-mager, Anders Veller, engang sagt.

Morten har efter tiden på SIFs U19 liga – siden sommeren 2107 – spillet sin fodbold i Lemming. Her har han kunnet passe sin passion for skisport – samtidig med fodbolden. Vi har mødt Lemming for nogle år siden – i Jyllandsserien – så i KFUM kender vi udmærket Mortens offensive styrker. I JS og S1 har Morten vel næsten scoret et mål per kamp i gennemsnit …

Morten Pedersen

Morten Pedersen (22 år)
-2017 SIF U19 Liga
2017-2019 Lemming
2020 Silkeborg KFUM

Kæmpe velkommen til både Tobias & Morten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *