Serie 3 starter sæsonen med tre udekampe i streg.

Den første blev flot overstået, da Funder blev besejret 3-1 i weekenden.

Næste opgave er her i midtugen, hvor KFUM skal til Buskelund og møde HA85. HA85 tabte 3-1 i deres sæson-åbner til FK73.

Tredje udekamp på en uge bliver så afviklet på fredag når Jacob Jensens tropper – samtidigt med DS’ første hjemmekamp på Jysk Park – spiller på Nr. Snede stadion. Fusionsklubben mellem Ejstrupholm og Nr. Snede spillede deres første kamp uafgjort. 3-3 ude mod Lemming.

Målet for sæsonen er oprykning til Serie 2 – og det var dejligt at komme godt fra land med en sejr mod een af de direkte modstandere til oprykningen, Funder.

Tag en tur til Buskelund og se Serie 3 spille mod HA onsdag aften. Der er kickoff kl. 19.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *