Der var ingen KFUM-champagne-propper der sprang, da 2. holdet fredag aften tabte den sidste play-off finale med 5-1 til Viborg FF.

KFUM mødte VFFs 3. hold, som var sluttet tredje-sidst i deres Serie 2 kreds. Vi mødte dog med god selvtillid fra første play-off kamp mod Herning KFUM. Det blev dog hurtigt klart at vi ville få problemer med både standard-situationer – og hurtige kontraer.

Allerede efter 5 minutters spil kom VFF på 1-0 da en Viborg-angriber udækket foran mål fik lov til at heade bolden i mål. Kort efter havde Søren Philipp en stor mulighed som VFF-keeperen reddede op på overliggeren – og i stedet gled de grønblusede så igennem og scorede til 2-0.

Både i første halvleg og i en anden producerede KFUM dog masser af chancer og muligheder. Casper Christiansen havde en blandt andet et godt skud – som VFF-keeperen atter reddede. Og I anden halvleg var der også masser af muligheder og forsøg der ramte overliggeren – så da indskiftede Viktor Jensen flot kombinerede sig til 1-4 reduceringen fra sin venstre back-position, sad man faktisk og ærgrede sig over at stillingen ikke var 4-4, hvilket ikke havde været helt umuligt.

Der var nok af KFUM muligheder. Dette forsøg ender på overliggeren.

VFF kom dog alt for let til sine mål, hvor et par stykker af dem må siges at være gaver fra KFUM.

Champagnen blev desværre i posen, og vores Serie 3 mandskab er også at finde i Serie 3 når de vender tilbage efter sommerferien. Æv!

Viborg FF – Silkeborg KFUM 5-1 (3-0)
4-1 Viktor Jensen (77)

Silkeborg KFUM:
Tim Krogh, Mathias Ipsen, Henrik Iversen, Jacob ØP, Janick Rommers, Casper Røjkjær, Tobias Thiim, Casper Christiansen, Simon Dinesen, Kasper Poulsen, Søren Philipp
Fra bænken kom: Viktor Jensen, Kim Rau og Christopher Stephensen
Træner: Osman Warsame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *