Funder spillede kun 3-3 med B74, og så fik KFUMs Serie 3-mandskab pludselig foræret en ny chance for avancement til Serie 2. Og den sikrede man sig via en 3-2 sejr i Lemming. Nu venter Herning KFUM.

Ikke mange havde turdet håbe på at andet-holdet fik en ny chance for at rykke op efter nederlagene til SKS og Funder. Men chancen kom – og heldigvis var JJ´s tropper stærke nok til selv at ordne Lemmings andethold.

Nu venter der forhåbentlig to Play-Off kampe i den kommende uge.

Først – på tirsdag kl. 19.00 – venter vore KFUM-kollegaer fra Herning. Ligesom os har de haft en ganske overbevisende sæson med en statistik der siger 12-1-1. De sluttede a-point med Vildbjerg – og ‘tabte den direkte oprykning’ på indbyrdes opgør.

Vindes denne svære kamp venter der en ny Play-Off på lørdag, hvor vi skal slå et af de nedre hold i sæsonens Serie 2 kredse. Noget der faktisk måske kan blive en lettere opgave end at komme forbi Herning KFUM.

Kampen mod Herning KFUM spilles i KFUM-parken i Herning. Tag ud og støt drengenes kamp mod oprykning!

Lemming – Silkeborg KFUM 2-3
0-1 Simon Dinesen (11)
0-2 Christopher Hoppe (24)
1-2 Lemming (42)
1-3 Anders Hesselaa (77)
2-3 Lemming (82)

Silkeborg KFUM:
Jacob Ø. Pedersen
Janick Rommers
Oliver Bernsen
Casper Skovbo Christiansen
Christoffer Hoppe Nielsen
Tobias Thiim
Kasper K Poulsen
Simon Dinesen
Henrik Iversen
Anders Hesselaa
Tim Krogh
Ind fra bænken:
Jens Alberto van Rijn
Mathias Ipsen
Mikkel Sørensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *