Claus Christiansens tropper kan få kontakt med midterholdene i rækken, hvis holdet lørdag eftermiddag formår at besejre fynske B1913 på hjemmebane. 

Efter syv point i de seneste tre kampe har KFUM’s DS-mandskab for alvor fundet formen, og lørdag eftermiddag kan ‘De Hvide fra Søholt’ tage endnu en skalp, når den fynske traditionsklub fra B1913 kommer på besøg i Søhøjlandet. 

Inden lørdagens kamp er B1913 placeret som nummer seks med 16 point, mens KFUM ligger nummer otte med 12 point. En KFUM-sejr vil derfor betyde, at Claus Christiansens tropper kan få kontakt til midterholdene i rækken. 

Til at løse den opgave må KFUM-træneren dog se bort fra forsvarsgeneralen Christian Pedersen, der sidder over med karantæne. Til gengæld er Frederik Hoe tilbage i truppen efter en mindre skade. 

Følgende spillere er udtaget til lørdagens kamp: 

1. Mads Markfoged
2. Christian Hoe
3. Mathias Lindegaard
8. Casper Røjkjær
9. Patrick Bang
11. Nicolai Johansen
13. Mathias Barthel
14. Mikkel Buur
15. Mikkel Damgaard
16. Frederik Hoe
17. Thomas Dalgaard
20. Mads Rosenberg
21. Bastian Skibsted
24. Thomas Bejder

Kampen spilles på Søholt Idrætspark med kickoff kl. 14.00.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *