Sæsonen er forbi for kvindernes vedkommende og det endte helt fortjent med en flot oprykning.

I søndags spillede kvinderne deres sidste kamp i sæsonen hvor Horsens Freja stod som modstander – et hold som vi altid har haft besvær med. I søndags vandt kvinderne dog endelig mod Horsens. Det var en meget lige kamp med hård fight i den første time, men så trak KFUM fra og kunne med 2 scoringer cementerer sejren og oprykningen til jyllandsserien.

Sæsonen igennem har kvinderne spillet utrolig flot fodbold med masser af scoringer og en stabil defensiv. 

9 sejre ud af 10 mulige taler sit tydelige sprog, og når man kigger på målscoren (45-14), så er der ingen tvivl det har været en god sæson. Desuden var vi blandt de sidste 32 hold i DBUs kvindepokal, hvor vi dog måtte se os besejret “snævert” til VSK Århus fra landet bedste række.

Nu venter der en fortjent pause og inden længe starter forberedelserne til en sæson i Jyllandsserien. 

Tak for i år!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *