Claus Christiansens tropper skal forsøge at følge op på weekendens 3-0-sejr, når holdet fredag aften drager til Odense for at møde 2. divisionsnedrykkerne fra Næsby. 

Sjette gang var lykkens gang for KFUM’s DS-herrer, der i sidste weekend endelig kunne synge sejrssangen for første gang i sæsonen efter en sikker 3-0-sejr i bundkampen mod Viborg FF. 

Fredag aften er det så blevet tid til at jagte sæsonens anden sejr, når holdet står overfor Næsby Boldklub, der indtager rækkens andenplads. Odense-mandskabet er nedrykkere fra 2. division, og klubben har en klar målretning om at vende tilbage til divisionerne i første hug. 

KFUM-mandskabet kan håbe på, at Næsby-spillerne kommer til fredagens opgør med ømme stænger efter midtugens pokalkamp, hvor de tvang Superliga-mandskabet Randers FC ud i straffesparkskonkurrence. 

Følgende spillere er udtaget til kampen mod Næsby:

1. Mads Markfoged
2. Christian Hoe
3. Mathias Lindegaard
6. Mathias Schjødt
7. Christian Pedersen
8. Casper Røjkjær
9. Patrick Bang
10. Sebastian Smoljan
11. Nicolai Johansen
14. Mikkel Buur
15. Simon Damgaard
17. Thomas Dalgaard
21. Bastian Skibsted
23. Magnus Poulsen

Kampen spilles på ALPI Arena  i Næsby med kickoff kl. 17.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *