Der var lørdag tale om en decideret lyn-debut, da Mads Rosenberg spillede samtlige 90 minutter som venstre back i Odense mod B1913.
Vi har været hårdt ramt af afbud og skader i de første kampe i DS, hvorfor den sportslige sektor har været på udkig efter nye kvalificerede spillere til alle kæder. Som bekendt har vi været dygtige og attraktive nok til at tiltrække Thomas Dalgaard til angrebet og Christian og Frederik Hoe til midtbanen. Og i 11. time lykkedes det så også at få tilkoblet en ny defensiv-spiller. Nemlig Mads Rosenberg.
Mads er 32 år, og han har haft en spændende karriere:
Indtil 2011: Aarhus Fremad
2011: Vendsyssel
2013: KA Akureyri (Island)
2014: B68 Toftir (Færøerne)
2015: Brabrand
Mads spillede 2015-2017 i Brabrand, og var således også med til at slå KFUM i DBU-pokalen for to år siden. Hjemmesiden har været i arkivet og fundet et par af Peter Leths billeder fra kampen. Herunder forsøger Mads at forhindre Barthel i at score. Mads midt i billedet, der for Brabrand bærer det gule anførerbind, scorede faktisk det sidste mål i den lidt for store 6-2 sejr til Brabrand, som ellers begyndte så fint da Mads Andersen bragte os foran.
Mads har således også spillet sammen med Mikkel Buur i Brabrand. Og selvom Mads normalt er midter-forsvarer, så var det netop Buur, som Mads vikarierede for i debuten mod B1913.
Velkommen til Mads.
Skriv et svar