Et KFUM-hold med Casper Møller, Bastian Skibsted, Jacob Molbech, Simon Damgaard, Christoffer Hoppe og to hjælpere fra Viborg vandt i dag Silkeborg Bymesterskab efter finalesejr over FC Silkeborg.
Silkeborg Bymesterskab er en nystartet 5-a-side turnering, hvor alle 8600-fodboldklubber er blevet inviteret. Bymesterskabet er arrangeret af SIF og Bet25, og det bliver spillet på Jysk Park.
KFUM vandt alle tre kampe i puljen inden de i kvartfinalen slog Centrum. I semifinalen ventede Lars Pleh, Øzgen, Samuel, Jonas Porse, Luca mfl. fra TKF – men også her var KFUM’erne overlegne.
I finalen ventede et godt spillende FC Silkeborg mandskab, som havde slået B74 i deres semifinale. Finalen vandt KFUM-drengene med 6-4 – blandt andet på et kanonmål af Christoffer Hoppe.
Der skal dermed findes plads til en ny pokal i pokalskabet.Tillykke til drengene.

Skriv et svar