I aften spiller vores kommende Danmarksserie-mandskab sidste kamp i en fantastisk forårs-sæson, når rækkens nr. 3 Agerbæk Starup kommer på besøg.
Kom derfor på Søholt for at fejre drengenes flotte oprykning. Kampen starter kl. 19.00 – og umiddelbart inden kampen får drengene overrakt opryknings-trofæet. Så kom og gi’ dem den klapsalve de fortjener.
På banen kan vi også vente en ny og spændende kamp, for hvor vor skæbne heldigvis er afgjort, så kan Agerbæk faktisk nappe andenpladsen og en playoff kamp mod det næstbedste hold i den anden JS1 pulje. Det kræver at de slår KFUM i aften – og at FC Djursland snubler mod Fredericia i weekenden. Så de er presset til at gøre jobbet i aften – så der skal nok blive tænding på.
Vi ses på Søholt.

Skriv et svar