Tirsdag aften skulle pigerne igen i kamp. Det var på udebane mod FC Silkeborg, som vi plejer at have et godt tag på. FC var efter en hård start på sæsonen kommet lidt i gang med 4 point i de sidste par kampe og en flot pokalkamp mod Brabrand, så vi var bevidste om at FC havde blod på tanden.
FC startede kampen med at lægge tryk på vores bagkæde, men med en omstilling efter 4 minutter kunne Vase bringe KFUM i front. Spilmønstret var det samme og i endnu en omstilling efter 23 minutter kunne Vase vha FCs keeper bringe KFUM i front med 2-0. Det knækkede FC lidt og vi kunne med 3 flotte mål på 6 minutter lukke kampen til 5-0 allerede i første halvleg. Først var det den nye Julie Lorentzen der med nogle fikse driblinger og jongleringer fik bolden i kassen. To minutter scorede hun igen og blot 4 minutter efter kunne hun sende bolden ind i panden på Rebecca Green der flot headede bolden i mål.
I 2. halvleg spillede vi på cruisecontrol og vi skabte rigtig mange chancer, men målene udeblev. Alt i alt en fin præstation der gerne måtte have givet lidt flere mål.
Kampen i tal:
FC Silkeborg – Silkeborg KFUM: 0-5 (0-5)
‘4: 0-1 Anne Sofie Vase (Mai Jensen)
’23: 0-2 Anne Soife Vase (Mai Jensen)
’26: 0-3 Julie Lorentzen (Rebecca Green)
’28: 0-4 Julie Lorentzen (Mai Jensen)
’32: 0-5 Rebecca Green (Julie Lorentzen)
Kampens spiller blev Julie Lorentzen med 12 stemmer.
Truppen:
Alex Bjerre
Helene Brønder
Christiane Aaen
Pernille Mørup
Emily Andersen
Pouline Heidemann
Anne Sofie Vase
Mai Jensen
Matilde Mikkelsen
Julie Lorentzen
Rebecca Green
Birgitte Buchwald
Camilla Sloth Pedersen
Anne-Sofie Meldgaard
Skriv et svar