Der var hårdt brug for point for KFUM-mandskabet, da Sdr. Rind fredag aften gæstede Søholt. Det samme gjorde sig gældende for Sdr. Rind-mandskabet, som kom med et 0-9 nederlag i bagagen fra deres sidste kamp, og som i en ellers meget tæt pulje kunne se sig selv fanget i bundstriden.

1. halvleg bød på stor KFUM-dominans. Faktisk leverede holdet en af de bedste halvlege i efteråret. Både spillet, løb og indstilling var i top, men desværre manglede effektiviteten.

Sdr. Rind derimod kunne med rette takke både keeperen og manglende KFUM-skarphed for, at de første 45 minutter endte målløse.

Til gengæld startede 2. halvleg som lyn og torden. Tobias Perto kunne efter få minutter glide forbi to modstandere og på kanten af feltet svigter han ikke. Han bringer fortjent KFUM  på 1-0.

Desværre bliver KFUM-holdet blot få minutter senere straffet. På det første besøg i KFUM-feltet får Sdr. Rind holdet udlignet, stik i mod spil og chancer.

Herefter kommer KFUM-holdet heldigvis hurtigt tilbage. En skarp afslutning fra holdets kaptajn og grand old man, Peter “Pøl”. 2-1. Selvom der var flere optræk til KFUM-scoringerne blev det ved 2-1.

– En dejlig sejr på en dag, hvor pointene var fantastiske, spillet var godt, og spillerne leverede. Jeg synes, vi i perioder ligner mandskabet fra foråret. Skønt! Vi har både chancer og muligheder for mere, men selvom det ikke lykkedes første gang fortsætter drengene ufortrødent, udtaler KFUM-træner Carsten Overgård.

I øvrigt gik fidusen til debutanten Simon Grøn Iversen (billedet), som leverede en mandfolkepræstation på trods af hans unge alder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *