Lars Dahls tropper drager lørdag eftermiddag til det nordlige Aarhus for at møde rækkens nuværende førerhold fra Søften GF. 

Selvom sæsonen ikke er mange dage gammel, venter der allerede et tidligt topopgør i Jyllandsserien Pulje 3, når KFUM lørdag eftermiddag gæster Søften GF. Det bliver nemlig en kamp mellem nr. 1 og nr. 2 i rækken. 

Søften GF har fået en fantastisk start på den nye sæson, hvor holdet fra det nordlige Aarhus har hentet maksimum point i de første to kampe mod henholdsvis Vorup FB og Fuglebakken KFUM. 

KFUM fik som bekendt også en godkendt start på efterårssæsonen, da Lars Dahls tropper i midtugen sejrede med 4-3 over lokalrivalerne fra Lemming IF. 

De hvide fra Søholt krydsede også klinger med Søften i forårets Jyllandsserie 2, og her var de to indbyrdes opgør som dag og nat for KFUM-mandskabet. På hjemmebane leverede holdet sæsonens dårligste kamp og tabte med 0-3, mens man på udebane hentede en overbevisende 4-0-sejr. 

Flere KFUM-spillere døjer med småskavanker til lørdagens topopgør, og derfor har Lars Dahl udtaget 17 spillere til kampen:

1. Mikkel Dalgaard
2. Christopher Poulsen
3. Simon Grøn Iversen
4. Mads Andersen
5. Jacob Molbech
7. Christian Pedersen
8. Casper Røjkjær
9. Mathias Barthel
10. Sebastian Smoljan
11. Christoffer Hoppe
12. Jannik Mehlsen
15. Patrick Bang
16. Mads Markfoged
18. Tobias Perto
19. Oliver Lydig
20. Frank Hansen
21. Bastian Skibsted

Kampen spilles lørdag kl. 15.30 på Søftens Idrætsanlæg. 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *