Viborg-træner Steffen Højer sparer flere profiler til opgøret mod KFUM, men Superliga-nedrykkerne kommer fortsat med et stærkt mandskab.  

Viborg FF har fået en frygtelig start på tilværelsen i 1. division, hvor det er blevet til to nederlag i sæsonens første to kampe. Derfor skal viborgenserne bruge onsdagens pokalkamp til at tanke selvtillid til de kommende kampe i landets næstbedste række. 

Vi har først og fremmest fokus på, at vi vinder fodboldkampen. Det trænger vi rigtig meget til, og derfor skal vi gøre vores arbejde ordentligt, siger Steffen Højer til klubbens hjemmeside og fortsætter:

Kampen skal tages dybt seriøst og professionelt. Folk kan snakke nok så meget om, at der sker overraskelser i pokalturneringen, men det nytter ikke noget. Vi skal vinde den fodboldkamp.

Viborg-træneren har valgt at spare flere profiler til opgøret, hvor både Søren Reese, Danilo Arrieta og Osama Akharraz får en pause. Til gengæld bliver der spilletid til Viborgs nye mand, Markus Bay, som klubben netop har hentet i Ajax. 

Viborg kommer med følgende trup til Søholt Idrætspark:

1. Walter Viitala
4. Jacob Dehn
5. Erik Moberg
7. Oliver Thychosen
8. George Fochive
9. Morten Beck
11. Jonas Kamper
13. Jeppe Grønning
17. Mikkel Jespersen
19. Markus Bay
23. Christian Sivebæk
32. Jacob Vetter
33. Sebastian John
34. Oliver Haurits
36. Nikolaj Leth
37. Casper Gandrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *