Vi mangler stadig minimum fem træningspas, een træningskamp og een kamp i DBU Pokalens runde 1 inden vi er klar til sæsonstarteren mod Lemming onsdag den 16. august.

Førsteholdstruppen begynder dog at tage form. Du kan se, hvordan den tager sig ud her.

Mathias Lindegaard skal (desværre) et halvt år til USA og Jesper Torp skal som bekendt læse i København. Lars Erik Pleh og Kasper Thule har valgt at stoppe i KFUM for den her gang (vi håber vi ser dem igen), og Jesper Jensen kom desværre aldrig i form efter sine skader.

I stedet for de fem er der i truppen indtil videre kommet Mads Markfoged (målmand), Nicolai Johansen (offensiv), Ruben Møller Nielsen (offensiv) og Tobias Perto (offensiv). Og så er 2 x Simon – Jørgensen og Grøn-Iversen – også fortjent kommet med i den officielle førsteholdstrup. Sammen med Perto fortsætter de den gode trend vi startede med vores 98-drenge … nemlig at få sluset de bedste talenter ind på førsteholdet så hurtigt som muligt. Et arbejde, som vi ikke kun skal rose Lars Dahl for er lykkedes – også vor U19-træner, Jacob Jensen, fortjener stor ros her.

Selvom vi nærmer os sæsonstart, så er det stadig Silly Season, og der kan godt ske en ændring eller to i truppen endnu.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *