KFUM bliver forstærket af offensivspilleren, Nicolai Johansen, der senest har spillet for Middelfart i 2. division. 

Når KFUMs jyllandsseriehold mandag d. 24. juli tager hul på forberedelserne frem mod den nye sæson, bliver det med et nyt ansigt i truppen. 

KFUM har nemlig sikret sig rutineret kraft i form af 25-årige Nicolai Johansen, der kommer til klubben med mere end 150 divisionskampe på CV’et for klubber som Brabrand, Odder og senest Middelfart.  

“Jeg har fået et rigtig godt indtryk af Silkeborg KFUM, og der er ingen tvivl om, at klubbens ambitioner tiltaler mig utrolig meget. Der er gang i et rigtig spændende projekt, og det glæder jeg mig til at blive en del af”, siger Nicolai Johansen.

“Jeg kender allerede et par spillere på holdet, og jeg synes, at der er et stort potentiale i truppen med mange unge spillere. Derfor har jeg også en klar forventning om, at vi kan indfri klubbens målsætning om at spille i JS1 til foråret. Efter mange år i 2. division er det heller ingen hemmelighed, at jeg tørster efter at opleve en oprykning, og det håber jeg at kunne gøre med KFUM”, slutter Johansen

Nicolai Johansen har fået sin fodboldopdragelse i AC Horsens, inden han i 2010 skiftede til Brabrand.  

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *