KFUMs serie 3 mandskab levede op til favoritværdigheden 2. pinsedag og sejrede komfortabelt i Hammel.
Faktisk var KFUM ovenpå fra 1. fløjt, og efter blot få minutters spil sendte Kasper Thule (billedet) den første KFUM afslutning tæt forbi mål. Kasper Thule viste dog godt overblik og målnæse få minutter senere, da han efter 8 minutters spil, flot lobbede bolden over en chanceløs Hammel målmand: 1-0.
Herefter fulgte en lang periode med stilstand i mål, men ikke i spilovertag. Der var god bevægelse hos KFUM holdet, som ellers havde hele syv ændringer i truppen, i forhold til sidste weekends sejr over SB.
En af disse Nick Fisker formår efter 32 minutter at bringe os på 2-0 på en afslutning tæt under mål.
Efter 40 minutters spil er det så Christoffer Hoppes tur til at komme på måltavlen – og de 3-0 holder til pausen.
Efter pausen fortsætter KFUM dominansen. Især Kasper Thule, som fortjent kunne lade sig hylde som “man of the match” gjorde en fin figur. Efter 52 minutters spil, scorede han sit andet og KFUMs fjerde mål. 4-0 og kampen var afgjort.
I den efterfølgende periode var der i flere omgange optræk til yderligere KFUM scoringer, som belejrede Hammel feltet. Det betød også flere oplagte KFUM muligheder, som desværre blev misbrugt.
Efter 82 minut lykkes det så igen at passere Hammels keeper. En flot aktion af Christoffer Hoppe sætte fuldstændig Hammel forsvaret og han afslutter selv fornemt, 5-0. Scoringen bliver den sidste i en kamp, hvor KFUM holdet dominere fra start til slut.
“Som træner kan jeg konstatere, at der idag spilles flot fodbold fra drengene”, sagde Carsten Overgaard efter kampen. “Vi formår at sætte os på kampen fra første fløjt og giver aldrig rigtig slip. Jeg kan ærgre mig over de brændte chancer, men kvaliteteten i vores spil over alle 90 min., overskygger trods alt disse”.
Med SBs uafgjorte mod B74 er der lagt op til drama i de to sidste runder, og 2. holdet har nu selv muligheden for at sikre oprykningen til Serie 2. Der er lagt op til en vildt spændende finale.
Skriv et svar