Efter weekendens nederlag hjemme til Lemming (1-3), var det tid til at rejse sig for KFUMs serie 3 mandskab Skærtorsdag.
Modstanderen fra Silkeborg B74 havde forud for dagens opgør sejret i deres to første opgør og der var således tale om et top mod bund opgør.

Det var dog på ingen måder til at se i kampen, hvor begge mandskaber kæmpede hårdt for at få spilovertaget. KFUM virkede, på trods af to tidlige skader i opgøret, til at have styr på den defensive organisation. I særdeleshed, var der godt styr på de hurtige B74 spillere i front, som kun i få situationer kunne nærme sig noget der mindede om chancer.

I modsatte ende havde KFUM holdet faktisk bolden i nettet i første halvleg, men i situationen vurdere kampens dommer, at Peter “Pøl” Pedersen var på den forkerte side af offsiden.

Efter pausen var billedet det samme, omend at B74 forsøgte at presse endnu mere på. Men gang på gang løste KFUM forsvaret opgaverne forbilledligt.

B74 spillernes forsøg på at trykke på, gav selvfølgelig plads tilbage i banen, og der var flere gange optræk til gode muligheder, som desværre ikke blev udnyttet.

Derfor var det også symptomatisk for kampen, at det var en tilfældighed der satte gang i målene. En tilfældig bold i KFUM feltet halv cleares ud til en B74 spiller, som får bolden over stregen.

Heldigvis var KFUM hurtige til at svare igen, og få minutter efter B74’s scoring kunne Peter “Pøl”Pedersen score sit første mål i KFUM-trøjen (billedet).

Ingen af holdene formåede at score yderligere i en intens kamp, hvor uafgjort vel nok var fair, set over 90 minutter.
Efter kampen kunne Martin Sørensen fortjent lade sig hylde som kampens spiller. En flot kamp af den nyudnævnte midtstopper.

Næste opgør er på mandag (2. Påskedag) kl. 16.00 mod naboerne fra SB.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *