KFUM’s (stadig lidt nye) dame seniorhold mødte onsdag Resenbro på hjemmebane til en testkamp inden turneringen går i gang d. 22/4 mod Sorring.

Vi var spændte, og nogle en smule nervøse – det var vores første kamp på græs.

10 damer var klar til start, og der var absolut intet at være nervøs for.

På under 1 minut stod der 1-0 til KFUM, og 2-0 og så 3-0.

Meeeen så gik den heller ikke længere. Resenbro fik udlignet, og stillingen ved pausen var 3-3.

Der var gode chancer til begge hold, og der blev virkelig løbet igennem på banen!

Kampen ender 5-7, men pyt – vi er tilfredse mod et noget mere rutineret og sammenspillet Resenbro hold – det lover for alvor godt for de næste kampe.

I 3. halvleg talte vi om forbedringspotentialer – der var jo lidt, og godt for det, så har vi noget at træne!

Vi er klar til turneringsstart – vi glæder os!

Ét svar til “KFUM’s kvinder kom SUPER FLOT fra start!!!”

  1. Erik Sørensen siger:

    Flot kamp, fint spil og god indstilling, det lover godt for de kommende kampe.
    Held og lykke med sæsonen.

    ErikØ

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *