Silkeborg KFUM’s Old Boys hold trak I nye flotte trøjer til gårdagens debut – stor tak til sponsorerne: MÅLET (https://www.facebook.com/SportspubbenMalet/?locale=da_DK)
Andelskassen i Aarhus (https://www.andelskassen.dk/filialer/filial?id=1686)
De fysiske tests forud for sæsonen har vist storform, så det var med store forventninger at det aldrende KFUM-hold gik til kamp mod Gl. Rye.
Første halvleg var en meget lige duel, men hvor der som vanligt blev gået til stålet i tacklinger, pasningsspillet blev udført efter evne og løbepensummet til tider var mangelsfuldt.
I halvlegen var luften dog fuldt ud tilbage – og de 14 anførere havde alle lige præcis opskriften til det forløsende mål – og hen imod slutningen af kampen kom målet så!
Det havde trukket op længe, men slutteligt blev en løbeduel for en gangs skyld vundet og bolden skudt forbi den “KNAP 30” årige målmand!
Så skulle bussen parkeres, men bedst som man regnede med 3 point på kontoen, blev endnu et flot indlæg fra venstre side, sendt lige ind i hovedet på en grøn – midt imellem det afstemte KFUM-forsvar – og med et præcist hovedstød gik bolden i kassen. 1-1.
Efter slutfløjtet var der igen mange årsagsforklaringer – men faktum er, at vi er på tavlen – og vanen tro, så bliver vi stærkere og stærkere for hver uge, så der er håb forude!!!

Skriv et svar