Førsteholdet var onsdag aften på den længste tur i puljen. En tur til ø-riget Mors, hvor de 21.000 morsing-boeres fælles fodboldklub – MorsØ FC ventede. Via en koncentreret og disciplineret indsats kunne KFUM dog returnere til Søhøjlandet med en 1-0 sejr – og 3 vigtige point til regnskabet.
KFUM leverede ifølge cheftræner Lars Dahl ‘varen’:
“Set over 90 minutter var sejren fuldt fortjent. Vi leverede en god arbejdsindsats, samtidig med at vi spillede med rigtig stor disciplin”, lød det sent onsdag aften fra en tilfreds træner.
I første halvleg var KFUM det bedre mandskab, og det var kun uheld der forhindrede specielt Søren Philipp og Casper Røjkjær at bringe os foran. I begge tilfælde var bolden lige ved at gå ind – da den blev clearet. Selvom der således var flere ligeved-og-næsten chancer i de første 45 minutter gik holdene til pause med 0-0.
Straks ind i 2. halvleg kom målet dog – og det var Casper Røjkjær (billedet) der scorede det matchvindende mål. Røjkjær fik også fortjent fidusen, tæt forfulgt af Jacob Vestergaard, der sammen med det øvrige forsvar atter leverede et clean-sheet. Efter 5 kampe har vi kun lukket 4 mål ind – det giver point på kontoen.
Med sejren på Mors blev MorsØ FC næsten sat af i opryknings-spillet. Den ambitiøse fusionsklub har nu tabt til Kjellerup og KFUM på hjemmebane og derudover spillet uafgjort mod Skals. Netop Skals kommer på besøg på Søholt på lørdag. Vi ses.
MorsØ FC – Silkeborg KFUM 0-1 (0-0)
0-1 Casper Røjkjær

Skriv et svar