U19 mandskabet har naturligvis lidt under at mangle topscorer Bastian Skibsted de kampe han har været ude med fiber-skader, sådan som det har været tilfældet på det seneste.

Lørdag var han dog tilbage med brask og bram, da han scorede samtlige tre mål i U19’s 3-2 sejr over Tarup-Pårup. Oveni de tre gode mål – blandt andet eet direkte på frispark – så formåede Bastian også at bringe sig i fokus ved at brænde et straffe.

Det var en god sejr for U19, der nu har mødt samtlige hold i rækken. På fodboldbanen har vi vundet 2, spillet 2 uafgjorte og tabt 3. Det er godkendt når man tænker på, hvor mange 98’ere vi har på holdet. Når det ikke ser bedre ud i stillingen er det naturligvis pga vort skrivebordsnederlag i kampen mod Kolt/Hasselager som vi vandt – og så de to uafgjorte, hvor vi specielt mod FC Horsens godt kunne ha’ hentet 3 point.

Silkeborg KFUM – Tarup-Pårup 3-2
1-0 Bastian Skibsted
1-1 Tarup-Pårup
2-1 Bastian Skibsted
2-2 Tarup-Pårup
3-2 Bastian Skibsted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *