Efter en pointmæssig god start i efterårets første opgør, er det i den grad blevet hverdag for KFUMs serie 3.

Lørdagens udekamp mod Funder GF skulle ikke ændre på det billede. Kampen endte med et 1-2-nederlag til KFUMerne. 1. halvleg blev en ærgerlig en af slagsen. Funder satte sig hurtigt på kampen og var i god kontrol i det meste af halvlegen, mens KFUMerne virkede på hælene.

Efter 22 minutters spil går det for første gang galt i KFUM-feltet, hvor en relativ umarkeret Funder-spiller kan bringe holdet på 1-0.

Uden at slippe pedalen fortsatte Funder-holdet dominansen, og KFUM havde store problemer med at finde løsninger. Derfor kunne KFUM med rette være glade for pausefløjtet.

Efter pausen blev det bedre for KFUM-holdet, uden dog at blive helt skarpt. Funder derimod var skarpe på det, der opstod. Efter 55 minutter kan de endnu engang passere KFUMs keeper og gøre det til 2-0.

Det virkede imidlertidig til at vække KFUM-holdet – ihvertfald bød den sidste halve time på godt KFUM-spil, hvor både pres, løb og kombinationer lykkes.

Desværre blev det kun til en enkelt reducering ved Oliver B. efter 85 minutters spil til slutresultatet 2-1.

Der er behov for point! Gerne allerede på fredag hjemme mod Sdr. Rind 18.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *