KFUMs unge Serie2-himmelstormere vandt fjerde kamp på stribe. Denne gang var det dog knapt så sprudlende, da vi i Kjellerup hentede en 2-1 sejr hjem til Søholt. Målene sat ind af Janick Rommers og Aleksandar Sojic.
“I forhold til de seneste kampe var det en lidt sløv indsats, men på den anden side er det også klasse at vinde på sådan en dag,” lød det fra Frank Hansen, der var med de unge løver i Kjellerup.
Det var Serie2-mandskabets 3. kamp på en uge, udover 3-4 træninger, så det kan måske også være lidt af forklaringen på, at energien aldrig nåede de højder vi senest så i Herning og hjemme mod FC Silkeborg.
“Men selv på mindre gode dage skal man kunne vinde”, siger Frank og han kan nu konstatere at vi ligger med 12 point efter 4 kampe.
“Jannik Videbæk spillede en god kamp, hvor han vandt sine dueller, havde gode pasninger og god gejst”, svarede Hansen, da vi spurgte til MOTM.
“Og så kom Mads Holm ind og gjorde det godt – når man tager i betragtning at hans seneste kamp var for 9-10 måneder siden”.
Desværre kom Holm ind, da Daniel Jørgensen fik et riv i baglåret. Ærgerligt for Daniel, der har haft en meget stigende formkurve de seneste uger. Vi håber at Jørgensen snart er klar igen.
Drengene har nu 12 point ud af 12 mulige med en målscore på 21-5. Og de 21 mål fordeler sig ud over hele 11 spillere. Nemlig således:
Aleksandar Sojic 5 mål
Joakim Grosen 5 mål
Peter Nemec 2 mål
Jonas Ipsen 2 mål
Anton Leth 1 mål
Simon Damgaard 1 mål
Daniel Jørgensen 1 mål
Jonathan Gammelvind 1 mål
Oliver Schmidt 1 mål
Jesper Broberg 1 mål
Janick Rommers 1 mål
Kjellerup IF – Silkeborg KFUM 1-2 (0-1)
KFUM-mål: Janick Rommers & Aleksandar Sojic
Silkeborg KFUM:
Magnus Dalsgaard, Simon Tøffe Damgaard, Jannik Videbæk, Jonathan Gammelvind, Daniel Jørgensen, Janick Rommers, Mathias Barthel, Jonas Ipsen, Oliver Schmidt, Anton Leth, Aleksandar Sojic
Ind fra bænken: Viktor Jensen, Mads Holm & Frank Hansen

Skriv et svar