Efter weekendens flotte KFUMsejr over Sjørslev/Demstrup var der lagt op til topkamp i serie 4 mod Kjellerup torsdag aften på Bjerget.

I forhold til sejren lørdag, var der 4 ændringer i KFUM truppen: Tilbage i truppen var Gustav Pors, Ulrik Pedersen, Kenni Schneidle og Tobias Hoppe efter en kamps fravær.

Kampen var desværre blot få minutter gammel da Kjellerup efter et KFUM kiks kunne bringe sig i front med 1-0. Op af bakke mod et både rutineret, disciplineret og parat Kjellerup mandskab.

Det virkede svært for KFUM’ erne, at komme sig over denne vanskelige start og selvom man efterhånden fandt fodfæste i kampen, blev det desværre, aldrig en 1. halvleg, hvor man for alvor skabte nok i modstanderens felt.

Omvendt var Kjellerup holdet særdeles effektive i udnyttelsen af vores fejl. I det 20. minut kunne de således bringe sig i front 2-0.
Herefter får de hvide fra Søholt atter ganske fint styr på kampen, og spillet er i denne periode fint. Men helt farligt blev det dog aldrig.
I pausen justerede Overgaard en smule, men lige lidt hjalp det. Kjellerup stod godt i kæderne og straffede os i det 62. minut. Igen på en personlig fejl i KFUM-forsvaret. 3-0.

Selvom man hele vejen igennem kampen forsøgte at finde momentum var det aldrig en kamp, hvor vi sådan rigtigt formår at komme tæt på, dertil manglede der alt for meget energi, vilje og overskud i spillet.

Efter kampen kunne Rasmus Sort (billedet) fortjent lade sig hylde som Man of the Match. Han spillede en fin kamp og havde flere gode defensive aktioner.

“Som træner ærgrer jeg mig over, at vi ikke lykkes mere med vores spil. Omvendt må jeg også bare konstatere, at Kjellerup var bedre til at straffe vores fejl, end vi var til at straffe deres”, lød det fra Carsten Overgaard efter kampen.

“Idag taber vi ikke på dårligt spil, men på manglende overskud til at løse afgørende situationer”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *